Hvordan er købsprocessen i Spanien?
+45 7873 3113
Rate this item
(5 votes)

 

Hvordan er købsprocessen i Spanien?


Når du køber bolig i Spanien, er alt anderledes end det, du er vant til i Danmark. Det er derfor, du er nødt til at alliere dig med en lokal dansk ejendomsmægler med mange års erfaring i bolighandel på Costa del Sol. Så foregår det hele i trygge og sikre rammer.

Der er i princippet to måder at købe bolig på:

1. Køb en eksisterende bolig, også kaldt et gensalg
2. Køb en ny bolig på projektstadiet, også kaldt projektsalgsbolig

Når du har fundet din drømmebolig og har besluttet dig for at købe den, så er første skridt, at vi reserverer boligen i dit navn ”med forbehold for advokats godkendelse”. Hvis adokaten kan godkende alt det juridiske i forbindelse med købet af boligen, går handlen videre. Hvis der er usikkerhed eller problemer, som advokaten ikke er tilfreds med, stopper handlen her. Du deponerer på dette tidspunkt et reserveringsdepositum hos din boligadvokat til din sikkerhed.

Eksisterende bolig

Efter at køber og sælger har underskrevet reserverings dokumentet, deponerer du typisk 10 dage efter at reserveringen er foretaget 10 % af købsprisen hos din advokat. Samtidig udarbejdes og underskrives den endelige købs aftale mellem køber og sælger. Boligen overtages typisk fire til seks uger herefter.
Processen tager altså normalt to måneder, fra du ser boligen, til du står med nøglerne i hånden. Når du køber en eksisterende bolig, skal du have hele købesummen klar i banken.

Projektsalgsbolig

Vi starter igen med at reservere boligen, får boligadvokaten til at checke alt det juridiske og betaler typisk 25 % af købesummen, når alt er checket og godkendt. Der bliver udstedt en bankgaranti for dette beløb, som opbevares hos din boligadvokat til din sikkerhed.

Herefter kan der gå 12–24 måneder, før boligen er færdigbygget. Når den er bygget færdig, skal boligadvokaten igang igen med at checke, at boligen opfylder alle juridiske krav, blandt andet at boligen er blevet godkendt af byggemyndighederne og har fået sin ibrugtagningstilladelse.

Processen er altså delt i to. Reservationsdelen, hvor du skal have 25 % af købssummen til rådighed, og endelig overtagelse 12–24 måneder efter, hvor du skal have de sidste 75 % til rådighed.

Oveni købesummen skal der lægges et beløb til at dække de købsomkostninger, der er i Spanien, når man køber bolig. Det forklarer vi her