Glade Kunder
+45 7873 3113

Displaying items by tag: Tapas Properties

Fredag, 31 maj 2019 17:27

NYHEDSBREV JUNI 2019

Jeg elsker mit arbejde!!!

 

At være ejendomsmægler i Spanien er væsentligt anderledes end at være ejendomsmægler i Danmark. Den service jeg yder her i Spanien overfor mine danske kunder, er helt anderledes end den service jeg ydede i Danmark.                          

Når man køber bolig i Danmark er det oftest i det område man allerede bor i, eller lige i nærheden. Jeg er født og opvokset i Virum, som er en forstad til København. Her følger ens bolig mønster en ret forudsigelig cyclus. Når man flytter hjemmefra og køber sin første lejlighed  er det som regel i Københavns centrum, for nu skal der ske noget. Ikke mere kedeligt forstads parcelhus kvarter, nu skal man igang med en uddannelse eller starte sit første job, og man kan ikke få cafeer nok at vælge mellem.                                

Så går der ti år med det, så kommer det første barn, og lige pludselig længes man efter baghaven i sit barndoms hjem, villaen i Virum, og man vil have sin egen villa så ens egne børn kan få den samme gode opvækst i trygge omgivelser, altså tilbage til udgangs punktet.

Og senere i livet, hvor børnene er flyttet hjemmefra, ønsker mange igen at flytte ind til byen med alle kultur udbudene. Altsammen meget forudsigeligt, og køber er hele tiden på hjemmebane.

Jeg vil ikke underkende mine danske ejendomsmægler kollegaers arbejds indsats, blot understrege at hvor køber i Danmark udemærket ved hvor han/hun er, og hvordan hele købs processen foregår med advokater og banker og realkredit institutter, og ejeskifte forsikring, og refussions opgørelse etc etc etc, så er det man forventer af sin ejendomsmægler at han/hun kan arrangere en fremvisning af boligen og måske hjælpe med finansiering.

Som køber af bolig i Spanien, har man har helt andre krav til ejendomsmægleren. Især første gang man køber bolig i Spanien.

Her er køber fuldstændig uvidende om alting, ved dårligt nok hvor han/hun er, og mange føler, helt naturligt, hvad pokker laver jeg, hvad har jeg gang i, ved jeg overhovedet hvad jeg laver?

Det er her, at lidt professionel empati er bydende nødvendig for en ejendomsmægler der arbejder i udlandet, for mit vedkommende på Costa del Sol i syd Spanien, og skal hjælpe en landsmand med sit måske første bolig køb i udlandet.

Ordet ”Hjælp” er her helt centralt, for det er det jeg gør hele dagen lang.  Jeg hjælper mine danske kunder med alt mellem himmel og jord, og jeg elsker det. Er der noget bedre end at hjælpe andre mennesker? Ikke for mig. Det er en daglig nydelse når mine kunder siger at de har været så glade for min hjælp med alting, uden min hjælp var det aldrig lykkedes.

Men hvad hjælper jeg med? Det kunne jeg faktisk skrive en bog om, og det er ikke umuligt at jeg gør det en dag. Men lad os kigge på det.

Det første der typisk sker når jeg taler med nye kunder er, at de siger, vi har så og så mange penge vi vil bruge på det her, her er vore krav og ønsker til størrelse på boligen, og det område vi skal være i skal kunne tilbyde os dit og dat, find nogle muligheder for os.

Og så går jeg igang med at finde og udvælge nogle boliger der kan passe og sender dem til kunden hjemme i Danmark.

I Danmark ville man næppe kontakte ejendomsmægleren og spørge om nogle forslag til en ny bolig. Der ville man selv kigge alle hjemmesiderne igennem for de forskellige mæglere, og selv finde egnede bolig emner.

For mange kunder er det første gang de er her. Og selv for kunder som har været her et par gange på ferie, kender de som regel ikke meget til områderne udenfor det område hvor deres hotel eller ferie lejlighed lå.

Så når mine kunder kommer herned for at kigge på bolig,  bruger jeg  tit den første dag, bare på at køre op og ned af kysten og vise mine kunder de forskellige områder, og viser og forklarer hvorfor Elviria er anderledes end Calahonda, selv om de ligger lige ved siden af hinanden.

              Området er jo i princippet vigtigere end boligen, forstået på den måde at hvis en dejlig bolig ligger i et område man ikke kan lide, så er det jo ligegyldigt om boligen er dejlig.

Så for nu at springe hele købe processen over, selv efter at vi har fundet et dejligt område og selv efter vi har fundet den rigtige bolig, hvilket kræver meget hjælp og vejledning, så skal jeg først for alvor igang med at hjælpe. Prøv at se her

  • Hvor finder jeg en dansk bolig advokat her på Costa del Sol. Jeg føler mig mere tryg ved at al kommunikation i forbindelse med mit bolig køb foregår på dansk.
  • Jeg har brug for hjælp til spansk finansiering af mit bolig køb, hvem kan hjælpe mig?
  • Hvordan er det med beskatning af spansk ejendom for en dansker, er der nogen der kan forklare mig det på dansk?
  • Jeg har en dansk virksomhed, kan denne virksomhed med fordel købe min spanske bolig, eller er det bedre at oprette et spansk selskb til det formål, hjælp!!!
  • Min kone og jeg køber boligen sammen, men vi har begge børn fra tidligere ægteskab, og nu har vi et barn sammen, skal vi lave et spansk testamente, hvem kan hjælpe os med det på dansk?
  • Vi har tænkt på at leje vor bolig ud noget af året for at dække nogen af omkostningerne, og måske få lidt overskud ud af det, hvem kan leje boligen ud for os?
  • Vi kunne godt tænke os at lave lidt forbedringer til boligen, nyt køkken og måske et nyt badeværelse, men vi taler jo ikke spansk, hvordan skal vi styre det?
  • Jeg har prøvet at oprette internet forbindelse, men ham jeg talte med talte kun spansk og meget dårligt engelsk, så det måtte jeg opgive, kan du hjælpe mig med det?
  • Vi vil gerne købe nye møbler, helst i skandinavisk stil og kvalitet, er der nogen danske møbel forretninger vi kan besøge?
  • Jeg er træt af at blive snydt i lufthavnen med bil udlejning, er der ikke et dansk firma man kan stole på hernede?
  • Hvad gør vi med forsikringer, det er ret kompliceret, hvem kan hjælpe mig?
  • Er der nogen danske klubber eller foreninger hernede. Ikke fordi vi kun vil være med danskere, men det er nu meget rart at have et netværk med mennesker man kan forstå.
  • Hvor kan man købe en flaske Gammel Dansk?
  • Jeg kan ikke leve uden remoulade og Stryhns leverpostej, hvor kan jeg købe det?
  • Jeg har lyst til at drikke noget godt vin og starte en vinkælder i min nye spanske bolig, kan man være så heldig at tale med en kyndig dansk vin forhandler?

Hvis ikke jeg havde svar på alle disse spørgsmål, så ville jeg være en dårlig ejendomsmægler for mine danske kunder. Så det har jeg selvfølgelig, og det er virkeligt dejligt at kunne hjælpe med disse spørgsmål. For udover det med remouladen, så er der altså mange ting at holde styr på, og det kan være svært når man lige pludselig er på udebane, ikke kan tale spansk og har et alvorligt problem der skal løses, og så jeg er altid klat til at hjælpe.

Jeg elsker mit arbede!

 

Published in News
Onsdag, 27 februar 2019 15:09

Nyhedsbrev Marts 2019

Der er fuld gang i nybyggeriet igen på Costa del Sol.

Det sidste rekord år for nybyggeri var i 2007, lige før finanskrisen satte ind, men 2018 så faktisk flere nye projekter igangsat, og dermed blev sidste år det ny rekord år.
Dette nye byggeboom har mange årsager. Men den største faktor er den kæmpestore efterspørgsel der er, især fra skandinaviske købere, på kvalitets byggeri og nyt design der tillader masser af sol og lys inde i lejligheden, og kæmpestore terrasser hvor man rigtig kan nyde det dejlige varme klima som vi er velsignet med her på Costa del Sol året rundt.

Hvor en terrasse på 15m2 for nogle år siden blev betragtet som en stor terrasse, er 25m2, og helt op til 40m2, nu helt normalt for de nye lejligheder der bliver bygget. Et andet nyt mode fænomen er en lille privat pool på terrassen, så man kan få sig en hurtig dukkert uden at skulle gå ned til poolen.

Men udover fysiske forandringer, tilbyder mange af de nye projekter også forskellige services, og her er der virkelig tale om nytænkning indenfor boliger byggeri !
Hvor man før i tiden ”bare” købte en lejlighed, kan man i dag i nogle af de nye bolig projekter få tilbudt et helt service koncept, der kan bestå af mange forskellige ydelser der er med til at gøre livet nemmere.


Et nyt bolig projekt som her skiller sig fuldstændigt ud fra mængden, er det velrenomerede og på alle mulige måder banebrydende Higueron West 217. Det er almindeligt anerkendt for at være det mest spændende bolig byggeri på hele kysten. Bygherren og hele holdet bag dette projekt har ikke bare tænkt på at tilbyde en bolig, men en bolig med holdning til omverden. Det er et ”grønt” projekt hvor boligerne er omgivet af en 100.000m2 stor park med gang- og cykelstier, plante kasser hvor man kan dyrke sine egne grøntsager og krydder urter, en ”hunde swimming pool” hvor ens vovse kan få en svømetur, elektriske cykler til at komme rundt på, og boligerne er i den bedste kategori af lav energi byggeri, med ny aircondition teknologi og isolering der næsten ikke bruger nogen energi.

      

Derudover er der i forbindelse med naboen, det fem stjernede hotel Hilton, yderligere 12.000m2 svømme og sports faciliteter, samt små busser der kan køre ejerne ned til stranden i Carvajal eller op til Carrefour supermarkedet. Man behøver således ikke nogen bil, og det tæller selvfølgelig også med i det grønne regnskab.
Huskede jeg at fortælle at man kan bestille privat kok til at lave mad i sin egen lejlighed, eller frisør eller massør, og selvfølgelig kan man få udført rengøring når man ikke selv lige har energi efter en lang dag på stranden. Og der er også dele-kontor faciliteter, for dem der kan arbejde fra deres laptop.


Dette ”Full Service” koncept er virkelig noget der appelerer til travle danskere der gerne vil forkæle sig selv lidt, og som ønsker at komme væk en gang imellem fra stress og jag hjemme i Danmark. Ikke overraskende er der mange danskere blandt de første der har sikret sig en lejlighed i dette meget spændende luksus byggeri.

Tapas Properties er godkendt samarbejds partner med Higueron West 217, og hvis du ønsker flere oplysninger er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi kan fremskaffe alle de oplysninger du måtte ønske, og så på dansk!

Published in News
Torsdag, 18 maj 2017 13:13

Det siger kunderne om os

Det siger kunderne om os

 

Lisbeth Flamgaard & Kent Ewert, Køge Danmark

 "Hvor begynder man, når man skal købe en bolig i Spanien / Costa Del Sol? Vi startede med at undersøge markedet på nettet, for at få en indikation om priser, beliggenhed m.v. Vi erfarede hurtigt at Costa Del Sol har et meget broget ejendomsmarked med mange danske ejendomsmæglere, så det var lidt af en jungle vi skulle navigere i.

Vi kom i kontakt med en dansk ejendomsmægler via nettet og aftalte at vi skulle tage turen til Costa Del Sol for at besigtige nogle forskellige muligheder. Oplevelsen var at vi ikke blev meget klogere og valgte at skrinlægge ønsket om at købe en bolig i Spanien........Mægleren lyttede slet ikke til vores ønsker, behov eller økonomi.

Vores største ønske i forbindelse med et køb, er tryghed, god rådgivning, forventnings-afstemning med sælger, en sælger der lyttede til os og de ønsker vi havde til en bolig i Spanien.  

Godt et halvt år senere kom vi tilfældigt i kontakt med Karsten fra Tapas Properties. Her mødte vi en meget behagelig rådgiver, som vi for det første følte tryghed ved. Karsten var meget tålmodig, som det helt sikkert også kræver når man står overfor første gangs købere, vi følte os ikke på noget tidspunkt presset til køb. og ikke mindst oplevede vi et meget højt service niveau fra Karstens side. Der er opstår rigtig mange spørgsmål når man skal handle bolig i Spanien første gang, og vores oplevelse med Karsten var at han var vores rådgiver på alle mulige tænkelige måder, vi fik besvaret alle spørgsmål. Karsten tog os i hånden hele vejen fra indbetaling af depositum til vi stod med nøglerne i hånden.

Karsten og hans kone Margaret har været en uvurderlig støtte og rådgivere hele vejen igennem, og vi vil til en hver tid anbefale dem til andre mulige købere på Costa Del Sol. Det handler om tryghed og god rådgivning når man skal handle bolig i Spanien og det får du hos Tapas Properties v/Karsten og Margaret.  "

 

Vibeke & Kenneth, Aarhus Danmark

"Vi havde længe drømt om et sommerhus i Spanien men har haft har haft svært ved at gennemskue hvordan hele processen Skulle forgå, da alt er anderledes end i Danmark.Vi kom i kontakt med Tapas Properties og de har hjulpet os igennem hele købsprocessen, lige fra fremvisninger af huse og kontakt til advokat og hjælp til banklån. Nu er vi de heldige ejere af et skønt hus i Benalmadena. Vi giver vores varmeste anbefalinger til Tapas Properties. "

Dorte og Jan, Herning

"Karsten og Margie er to levende og dejlige personer. Vi har kendt Karsten i +5 år nu, hvor han har hjulpet os tre gange omkring bolighandel.

Han har en kæmpe viden, stor erfaring og netværk. Ligesom han er en god menneskekender og er i stand til at stille de vigtige spørgsmål. Der er stor forskel på Spanien og Danmark og hvilke ting omkring boliger og leveforhold, som vi prioriterer i de to lande. Og det er han opmærksom på.Vi har haft det sjovt sammen også i de seriøse stunder. Karsten er en god hjælp i en bolig-situation og på mange andre måder også."

Annette og Claus, København

"Sidst i marts 2017 tog vi en forlænget weekend til Malaga for at se på lejlighed. Vi havde i den forbindelse fået anbefalet at tage en snak med Tapas Properties vedr. køb aflejlighed.

Det skulle vise sig at være meget mere end bare et godt råd, vi fik vist forskellige områder, og de bedre beliggenheder i de områder. Så det var derfor i et af de områder vi valgte at se på bolig og Tapas Properties viste os forskellige lejligheder som hver især var interessante, men med deres hjælp og ekspertise valgte vi en lille lejlighed i Benalmádena med den skønneste beliggenhed.

Dette køb var dog aldrig lykkedes os at gennemføre uden Tapas Properties, som i den grad var os behjælpelig fra start til slut, herunder at handle lejligheden, hjælpe os med papirer, advokat, håndværkere, sproget og mange andre praktiske ting, for os havde det ikke kunnet lade sig gøre uden deres hjælp og ekspertise.

En af årsagerne til at vi valgte at købe lejlighed var, at Tapas Properties havde vist os området syd for Malaga, for det var egentlig det vi faldt for.

Det kan være svært at handle bolig i udlandet, men med hjælp fra Tapas Properties som kender området var det ingen sag, og vi vil til enhver tid varmt anbefale Tapas Properties til andre som gerne vil handle bolig på Solkysten.

En stor og varm tak til Tapas Properties fra Annette og Claus ."

 

 

Tapas Properties

Allan og Jette, Gentofte

"Vi købte lejlighed gennem Karsten Hammershøy. Vi var i Spanien ad 2 omgange for at finde en lejlighed. Vi er meget kritiske, men Karsten lod sig ikke mærke med det. Han fortsatte ufortrødent med fremvisninger.
Pludselig var det den rigtige ejendom. Så slog vi til. Karsten lytter til kundens behov. Derfor føler man sig tryg og i kompetente hænder. Kan varmt anbefale Tapas Properties."

 

Paul & Jennie

Birmingham , United Kingdom 

"We first contacted Margaret at Tapas Properties 18 months ago when a friend introduced us. We weren't really looking to buy in Spain. Margaret was very enthusiastic and knowledgable about the area and what we could get for our money. We thought why not, we couldn't even get a one bedroom apartment for that amount of money in the centre of Birmingham.Anyway to cut a long story short we fell in love with Benalmadena and bought our dream apartment with the help of Margaret and have been so happy. This has been our first summer here and its an amazing adventure for the whole family. The kids just love it. So thanks to Margaret for her patience and guidance if it wasnt for her we would never have bought she kept us informed and made the whole process feel seamless. We would be very happy to recommend Margaret and Tapas Properties to anyone thinking of buying in Spain."


J & M , 
United Kingdom

"We are really impressed with your services and were always updated and informed throught the buying process. You have been a great help to us during our first Spanish purchase. "

M & A , Norway

"We would like to thank you for your cooperation and work during the sale for our dream home. We are very happy and confident as you kept us informed throughout the whole process."

 

Published in Property